Inden for flaskebaby-verdenen findes der næppe et mere omtalt produkt end Baby Brezza Formula Pro Advanced (læs min Baby Brezza anmeldelse her). Modermælkserstatningsmaskinen der er elsket af virkelig mange forældre verden rundt.
En frustration hos de samme forældre har dog også været, at maskinen ikke er den nemmeste at tage med væk hjemmefra – og det vil man jo gerne i ny og næ.
På køkkenbordet derhjemme gør dens størrelse ikke den store forskel, men når man skal på farten, eksempelvis i bil fylder den godt, og offentlig transport – forget it.
Men det er muligvis slut nu, med introduktionen af Baby Brezza Formula Pro Mini på det danske marked.
Reklamelinks
Baby Brezza Mini er 30% mindre
Baby Brezza Formula Pro Mini er 30% mindre end Baby Brezza Formula Pro Advanced. Men hvad er forskellen på de to maskiner egentlig, udover den fysiske forskel? og hvis man endnu ikke har købt en Baby Brezza men overvejer det, hvilken en skal man så vælge?
Det kan du hurtigt blive klogere på herunder.
Sammenling af Baby Brezza Advanced og Mini
I tabellen herunder kan du hurtigt og enkelt se hvad der adskiller de to modermælkserstatningsmaskiner fra hinanden. Det er få, men vigtige parametre der gør den største forskel.
Funktion | Baby Brezza Formula Pro Advanced | Baby Brezza Formula Pro Mini |
Klargører automatisk en sutteflaske | Ja | Ja |
Antal temperaturindstillinger | 3 (Rumtemperatur, kropstemperatur og over kropstemperatur) | 1 (kropstemperatur) |
Mængde MME pulver | Op til 600 g | Op til 400 g |
Mængde vand i vandtank | Op til 1500 ml | Op til 900 ml |
Passer til alle sutteflasker | Ja | Alle sutteflasker op til 260 ml |
Passer til alle MME mærker | Ja | Ja |
Skal man købe Baby Brezza Advanced eller Mini?
Godt spørgsmål.
De to maskiner er overordnet set ens, med undtagelse af størrelsen og en enkelt funktionalitet (temperatur). Så svaret på spørgsmålet skal findes i dine vaner og præferencer.
Den helt store fortaler for at vælge Baby Brezza Formula Pro Mini er dens størrelse som gør den nemmere at transportere. Men har du ikke et stort behov for at kunne tage maskinen med, ja så vinder du ikke så pokkers meget.
Udover prisen.
Baby Brezza Formula Pro Mini er også billigere end dens søster model Formula Pro Advanced.
Baby Brezza Mini koster lige nu ca. 1800 kroner mens Baby Brezza Advanced koster ca. 2100 kroner.
Du kan altså spare 300-400 kroner ved at købe den mindre Baby Brezza. Men er det en stor nok besparelse til at vælge den lille Baby Brezza? Det tvivler jeg på. Havde den været halv pris, altså ca. 1100 kr, tror jeg i højere grad på det ville være en beslutningsfaktor.
Ulemperne ved at vælge Baby Brezza Mini er at vand- og pulvertankene er mindre. Mindre tanke betyder blot flere genopfyldninger og dermed mere arbejde.
Skulle jeg vælge mellem de to modeller ville jeg derfor stadigvæk vælge Baby Brezza Formula Pro Advanced. For jeg er alligevel mere hjemme end jeg er på farten hvor jeg værdsætter så lidt manuelt arbejde som muligt, og når jeg er ude kan jeg komme langt med drikkeklare MME brikker.
Giver det mening at købe begge to?
Hvis penge ikke er et problem så vil jeg faktisk sige ja – det kan sagtens give mening at eje både Baby Brezza Formula Pro Advanced og Baby Brezza Formula Pro Mini.
Jeg ville lade Advanced stå hjemme på køkkenbordet og tage Mini med på tur i sommerhus, lade den stå permanent i sommerhus eller lignende. Jeg ville ikke bruge den til en dagstur (for man skal jo alligevel bruge en stikkontakt).
Sammenlign priser på Baby Brezza Advanced og Mini
Forhandlere af Baby Brezza Mini
Ofte stillede spørgsmål
Læs mere om Baby Brezza
Pulverindstillinger på Baby Brezza Formula Pro Advanced
Der er få indstillinger du skal lave på din Baby Brezza, og pulverindstillingen er en…
Rengøring af Baby Brezza Formula Pro Advanced
Med en Baby Brezza Formula Pro Advanced kommer der uundgåeligt et rengøringsaspekt og en rutine…
Baby Brezza manual på dansk
Hvis du ejer en Baby Brezza-maskine, ved du, hvor genial den er til at klargøre…