Hjem » Baby Brezza og forkert dosering

Baby Brezza og forkert dosering

Baby Brezza Formula Pro Advanced modermælkserstatningmaskine

En af de hyppige bekymringer og spørgsmål der opstår omkring brugen af Baby Brezza Formula Pro Advanced, er hvorvidt den nu også doserer den korrekte mængde modermælkserstatning (MME).

Mængden af MME der skal bruges afhænger naturligvis af hvor stor en portion du vil lave til sutteflasken, og her er det essentielt at det er den rigtige balance mellem vand og MME. Eksempelvis: 120 ml vand til 4 strøgne skefulde MME.

Forældre opfordrer til at teste maskinen

Der er mange der rapporterer at deres maskine fejldoserer, enten på vand eller MME (eller begge dele) og opfordrer andre til at teste deres maskiner regelmæssigt. Nogle fortæller at deres barn har været unødvendigt på Movicol på grund af fejldosering, mens andre fortæller at de aldrig har oplevet problemer.

I 2020 publicerede NY Times en artikel om en familie hvis barn blev underernæret på grund af fejldosering med Baby Brezza. Det resulterede i at familien sagsøgte virksomheden i 2020.

Det er altså velkendt i flaskebaby-miljøet at der kan være problemer med Baby Brezza og dosering. Det er dog værd at informere, at problemerne med fejldosering hovedsageligt har omhandlet den gamle Baby Brezza model, ikke den nye der kom på markedet i 2018.

Læs med herunder hvor du får råd til hvordan du kan tjekke om din maskine fejldoserer og hvad du kan gøre, hvis den gør.

Sådan kan du tjekke om Baby Brezza fejldoserer

Metode 1) Tilbered manuelt og sammenlign

  • Lav en sutteflaske hvor du tapper vand fra Baby Brezza og selv blander pulver i
  • Lav endnu en sutteflaske og lad maskinen lave flasken
  • Sammenlign herefter den færdige mængde på begge flasker og sammenlign ud fra syn.

Når du selv doserer modermælkserstatning kan du få presset pulveret uhensigtsmæssigt meget sammen, hvormed du faktisk får mere erstatning end der skal i. Dette er en risiko ved selv at blande pulveret, og derfor kan en smartere måde at sammenligne sutteflaskernes indhold være ved at bruge veje-metoden som forklares herunder.

Metode 2) Vej og sammenlign

  • Vej sutteflasken på en brevvægt
  • Lav herefter en flaske hvor du tapper vand fra Baby Brezza og selv doserer MME
  • Vej det færdige resultat på brevvægten og træk sutteflaskens vægt fra
  • Lav nu samme flaske på Baby Brezza med samme sutteflaske (rengjort og tørret) og vej den på brevvægten.
  • Sammenlign vægten på de to flasker og indhold. +/- 5g forskel er acceptabelt.

Sådan skal du IKKE checke doseringen

  • Bruge en køkkenvægt (den er ikke præcis nok)
  • Sætte film under tragten for at opsamle den doserede mængde pulver (du risikerer den ikke dispenserer alt pulveret)

Hvad gør man hvis Baby Brezza doserer forkert?

Hvis det viser sig at din Baby Brezza maskine rent faktisk doserer forkert, kan du gøre følgende:

  • Sikre at du benytter den rigtige pulverindstiling
  • Sikre, at du følger rengøringsproceduren – dagligt og månedligt
  • Prøve at fylde mindre MME i pulverbeholderen på Baby Brezza og lavet testen igen (hjulet kan have svært ved at dreje rundt hvis den er helt fyldt op, og dermed går det langsommere og mere pulver kan komme ud)
  • Kontakte forhandleren og bede om en ny Baby Brezza eller pengene retur. De fleste forhandlere vil formentlig være bekendt med problematikken.

1 kommentar til “Baby Brezza og forkert dosering”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top