Når du har et flaskebarn ved du, at det er en relativ stor udgift at skulle købe modermælkserstatning hver måned, selv med børnepenge inkluderet. Har man et barn der ikke tåler komælk kan det hurtigt blive ekstra dyrt, da man så skal over i de allergivenlige, højt hydrolyserede MME produkter.
Oven i prisen på MME kommer der ofte tilskud af mælkesyrebakterier og, for nogle, afføringsmiddel, da MME i mange tilfælde er hårdt for de små maver. Det løber op, og for småbørnsfamilier er der i forvejen masser af udgifter.
Prisen på MME stiger også i krisetider
Modermælkserstatning er omfattet af samme regulering som cigaretter, i forhold til at butikker ikke må sætte det på tilbud. Men det er op til de enkelte forretninger hvordan de prissætter modermælkserstatningen. Det betyder eksempelvis at Nan Pro 1 kan koste 150 i Meny og 120 i Rema 1000 (fiktionelle priser).
Men ligesom at andre fødevarer er steget i pris grundet økonomisk krise, krig og inflation gælder det samme for modermælkserstatning. Det er i sig selv kritisk med tanke på hvor mange forældre der i forvejen har en stram økonomi.
På trods af, at modermælkserstatning for mange ikke er et valg men en nødvendighed, er der desværre ingen regulering af hvor meget MME må koste.
Man kan derfor undre sig over, om det overhovedet er muligt finde billig modermælkserstatning på det danske marked?
Hvorfor er der ikke tilbud på modermælkserstatning?
Da jeg selv blev mor og kæmpede med amning og udpumpning fik jeg af min sundhedsplejerske indtryk af, at det var meget få babyer der udelukkende fik modermælkserstatning. Det gjorde, at jeg blev ved og blev ved med at prøve – og sled mig selv fysisk og mentalt. Først da jeg gik over til 100% modermælkserstatning og fandt roen i det, opdagede jeg adskillige online netværk med mange andre mødre der også gav 100% MME til deres børn.
Der findes altså et ganske stort antal forældre i Danmark som giver deres børn MME – og de fleste ville uden tvivl være glade for at kunne spare penge på det dyrebare pulver.
Men reglerne omkring reklame og salg af modermælkserstatning er striks. Hos Fødevarestyrelsen kan man således læse sådan her:
Der er restriktive regler for markedsføring af modermælkserstatning. Formålet er at sikre, at spædbørn får tilstrækkelig og sund ernæring ved at værne om og støtte amning og ved at sikre, at modermælkserstatning bliver korrekt anvendt.
Modermælkserstatninger må derfor ikke sættes på tilbud, og reklame for modermælkserstatninger er forbudt. Det er også forbudt at uddele pjecer om eller prøver af produkterne direkte til forbrugerne. Uddeling af prøver eller lignende er heller ikke tilladt gennem læger, jordemødre eller andet sundhedspersonale.
Reklame for modermælkserstatning må kun forekomme i videnskabelige publikationer og speciallitteratur rettet til sundhedspersonale. Det må kun indeholde videnskabelige og faktuelle oplysninger, der ikke antyder eller giver indtryk af, at brug af modermælkserstatning er lige så godt som eller bedre end amning.
Modermælkserstatning må ikke sammenlignes med modermælk
Når jeg læser ovenstående uddrag fra Fødevarestyrelsen har jeg lyst til at sige, selvfølgelig føles modermælkserstatning som et tabu, når en offentlig instans udtaler at omtale af MME ikke må give indtryk af, at det er lige så godt som eller bedre end amning. Så er det måske ikke så underligt, at mange mødre klinger sig til “en god mor sidder ikke i brysterne”-citater, mens de på bedst mulig vis bare gør deres bedste for at have en mæt og tilfreds baby.
Fødevarestyrelsens reglement udspringer af internationale retningslinier fra WHO, der omtales som “The Code”.
Retningslinjernes navn er International Code of Marketing of Breast-Milk Substitutes – i daglig tale blot “the Code”. Formålet med “The Code” er i al sin enkelthed at beskytte mødres og børns sundhed mod den aggressive markedsføring, som man tidligere har set blandt nogle producenter af MME.
Retningslinierne blev introduceret efter perioder med lav ammerate, aggressiv markedsføring af modermælkserstatning særligt i udviklingslande, og dét fik flere lande til at integrere reglerne i egen lovgivning, herunder Danmark.
Tilbud på MME øger (måske) risikoen for at “shoppe rundt”
Ved at forbyde markedsføring af modermælkserstatning kan man formode, at man også forsøger at minimere risikoen for, at forældre “shopper rundt” mellem forskellige mærker, alt efter hvad der er på tilbud. Igen grundet babyers sarte maver, som bør prioriteres højere end prissætning på maden.
Dog er det værd at bemærke, at Sundhedsstyrelsen faktisk anbefaler at man giver sit barn forskellige typer MME for at lade det vænne sig til forskellige smage.
Hold øje med MME priserne
Skal du finde besparelser på modermælkserstatningen er det altså godt at vide, at du ikke kommer til at finde markedsførte tilbud (medmindre, forretningen ikke er bevidst om lovgivningen), og at du således selv skal holde øje med priserne i butikker og online.
Her kan en side som Pricerunner, der tillader dig at opsætte pris alerts på specifikke produkter være en hjælp. Ellers findes der også Facebookgrupper hvor medlemmerne er gode til at give hinanden besked omkring priser i de forskellige supermarkeder og forretninger.
Bor man tæt på grænsen til Tyskland eller Sverige, kan der ligeledes være gode penge at spare på indkøb grundet valutakurser og anden prissætning generelt.
Kilder: