I flaskeforældrenes online univers er Baby Brezza ofte et samtalepunkt, og det sker ganske tit at “den gamle” Baby Brezza nævnes i negativ sammenhæng, uden at forklare hvad den gamle er for en.
Er du i tvivl om du har den gamle eller nye Baby Brezza, eller er du i tvivl om hvorvidt du er ved at købe den forkerte? Så læs med herunder og få et hurtigt svar på hvordan du kan kende forskel.
Sådan ved du, om din Baby Brezza er den gamle model
Der er to konkrete forskelle på den gamle Baby Brezza og den nye:
Navnet er anderledes
Den gamle Baby Brezza hedder Baby Brezza Formula Pro Original og den nyeste hedder Baby Brezza Formula Pro Advanced.
Vandtankens placering er forskellig
Den mest synlige forskel på de to Baby Brezza modeller er selve vandtankens placering.
På den gamle Baby Brezza Formula Pro Original sidder vandtanken på siden, mens den på den nyeste model, Baby Brezza Formula Pro Advanced, sidder bag på maskinen.

Højre: Den nye Baby Brezza
Den gamle Baby Brezza er ude af produktion
Den gamle Baby Brezza Formula Pro Original bliver ikke længere produceret og har ikke gjort det siden 2018 hvor den nye Baby Brezza Formula Pro Advanced blev lanceret. Hvis du ser en til salg i en webshop f.eks. er der derfor tale om et gammelt parti som de ikke har fået solgt.
Det er usandsynligt at du finder den gamle model i en butik eller webshop, men du kan til gengæld godt risikere at finde den på brugtmarkedet, så her skal du være ekstra opmærksom på eksempelvis Facebook Marketplace, DBA, Reshopper og lignende.
Er det et problem at have den gamle model?
Både og.
Den gamle Baby Brezza kan i og for sig sagtens fungere som en modermælkserstatningsmaskine.
Problemet er, at Baby Brezza virksomheden hverken supporterer eller tester MME på den gamle maskine længere.
Derudover er selve teknologien der blander vand og MME forskellig på de to maskiner, så du kan ikke regne med at pulverindstillingerne er de samme.
Som forælder til et flaskebarn er en af dine største bekymringer højst sandsynligt, at dit barn får den rette mad og nok af det, og her er risikoen for fejl altså markant højere ved at bruge en gammel Baby Brezza.
Virksomheden bag Baby Brezza anbefaler også, at man opgraderer til den nyeste model.
🍼 Er du i tvivl om du skal købe maskinen? Så kan du læse min Baby Brezza anmeldelse her.