Hvis du for nylig anskaffet dig modermælksmaskinen Baby Brezza har du måske tænkt over, hvorvidt maskinen skal slukkes efter brug eller ej. Det er jo nok de færreste der lader køkkenmaskiner stå tændt hele tiden, men hvordan forholder det sig med Baby Brezza?
Vandet forbliver varmt hvis Baby Brezza står tændt
Den helt store fortaler for at lade Baby Brezza stå tændt imellem brug, er vandets temperatur.
Når maskinen står tændt opretholder den automatisk den valgte temperaturindstilling, hvorimod du vil skulle bruge nogle minutter på at få vandet varmt nok, hvis du har haft slukket den (vandet er varmt nok når du hører et “bip”).
Særligt om natten er der mange forældre der er utrolig glade for den funktion, da de ikke skal stå og vente på at kunne lave flasken klar til deres barn.
At skulle vente nogle minutter på at vandet får den ønskede temperatur kan selvfølgelig kaldes et luksusproblem, men har man muligheden kan de minutter (og eventuel babygråd) sparet være guld værd.
Frygten for bakterier i vandet
Grunden til, at man kan spekulere i at slukke for Baby Brezza har typisk at gøre med frygten for bakteriedannelse i vandet når det holdes varmt.
Til det udtaler Baby Brezza sig således:
Baby Brezza kan stå tændt så lang tid i er hjemme. Hvis I tager hjemmefra mere end et par timer kan I slukke for maskinen. Så længe maskinen er tændt er vandet altid klart med den rette temperatur. Det anbefales også at I udskifter vandet en gang i døgnet hvis ikke det er brugt op. Det er for at mindske risikoen for eventuel bakterieophobning.
Som et ekstra indspark til den diskussion har jeg også, i forbindelse med at måle hvor meget strøm Baby Brezza bruger, kunne konstatere, at maskinen altså ikke opretholder den valgte temperatur på den fulde vandtank – de 1,5 L. Den har et adskilt rum der tager vand ind, som den opretholder temperaturen på. Det er vigtigt at vide både i forhold til strømforbrug (om end det er meget lavt!) og bakterier.
Konklusion: Intet er forkert
For at opsummere på spørgsmålet “Skal Baby Brezza stå tændt hele tiden?” er svaret kort og godt, at det er helt op til dig selv – intet er forkert, så gør det der giver mening for dig.
Du gør hverken skade på dit barn eller Baby Brezza ved at lade maskinen stå tændt, og giver det mening for dig at spare nogle minutter hist og her, ja så er det den helt rette løsning.
Så længe du opretholder de grundlæggende anbefalinger til rengøring (dagligt, månedligt og udskiftning af vandet efter 24 timer), kan du tænde eller slukke Baby Brezza så ofte du vil.